Madlevering

Luk alle
Åbn alle

For at kunne modtage madlevering i eget hjem, så skal du være visiteret igennem Visitationen i Hvidovre Kommune. Visitationen kan kontaktes på tlf. 3639 2880 alle hverdage imellem 8:30-10:30.

Prisen er fastsat af kommunalbestyrelsen i Hvidovre Kommune og bliver justeret en gang om året. Egenbetalingen er fratrukket det kommunale tilskud.

Priser (2024)

  • Hovedret: 61 kr.

  • Dessert: 13 kr.

  • Mellemmåltider: 13 kr.

Prisen er inklusiv kørsel.

Hvordan betaler jeg?

Du betaler for din mad bagudrettet. Vi sender dig først regningen i slutningen af måneden efter, du fik maden leveret. Det vil sige, at regningen for den mad, du fik leveret i januar måned, modtager du i slutningen af februar måned. Beløbet bliver opkrævet på girokort. Du kan efterfølgende tilmelde dig betalingsservice via din egen bank.

Hvordan vælger jeg den mad, jeg ønsker?

Vi udsender en menuplan en gang om måneden. Den giver dig mulighed for at vælge imellem de forskellige hovedretter, ekstra retter som forret, dessert eller suppe, mellemmåltider og fristelser. Du vælger ved at skrive det ønskede antal ved de retter, du ønsker, og et minus (÷) ud for dem, du ikke ønsker. Når du har udfyldt menuplanen, sender du den retur med chaufføren, som kommer med din mad.

Du kan også sende menuplanen med posten til KommuneKøkkenet Hvidovre, Karise Alle 33, 2650 Hvidovre eller scanne den ind og sende den på mail til madservice@hvidovre.dk.

Hvis du ikke sender menuplanen retur, leverer vi det antal retter, som du på forhånd har aftalt med køkkenet. Omkring en uge efter returdatoen sender vi en leveringsoversigt til dig. Her kan du se, hvad der bliver leveret den efterfølgende måned.

Hvornår modtager jeg maden?

Du modtager mad mandage og torsdage (også selv om det skulle være en helligdag). Har du ikke mulighed for at være hjemme, når vi kommer med maden, kan du være med i vores nøgleordning. Den mad, du modtager om mandagen, skal spises tirsdag, onsdag og torsdag. Alle retterne kan holde sig til torsdag - det giver dig frihed til selv at vælge, hvornår du ønsker at spise den enkelte ret. Den mad, du modtager om torsdagen, skal spises fredag, lørdag, søndag og mandag. Alle retterne kan holde sig til mandag - det giver dig frihed til at vælge, hvornår du ønsker at spise den enkelte ret.

Kan jeg afbestille min mad?

Du kan afbestille maden eller ændre din bestilling indtil dagen før levering på tlf. 3678 3897.

Menuplaner

Hvis du ønsker at se månedens menuplan kan du kontakte KommuneKøkkenet på telefon 3678 3897.

Vi laver maden fra bunden og leverer den til dig på plejecentret.

Har du spørgsmål til leveringen eller til vores madudvalg, er du altid velkommen til at kontakte os på tlf. 3634 0379. Du kan også spørge personalet på plejecentret - måske kan de hjælpe dig i første omgang.

Hvis du er interesseret i at se månedens madplan kan du kontakte os på 3678 0379.

Vi producerer og leverer gerne mad til kommunens daginstitutioner. Det gælder både som fast leverance og ved andre behov, fx i forhold til ferier, eller hvis I oplever sygdom hos køkkenpersonalet o. lign. Vi kan dog ikke hjælpe i hovedeferien, i uge 42, og i uge 7 og 8.

Ring til os for nærmere information på tlf. 3634 0379.

Vi leverer mad og forplejning til kommunale møder og arrangementer

KommuneKøkkenet Hvidovre producerer og leverer gerne forplejning til dine møder og arrangementer i kommunalt regi.

Du kan bl.a. bestille frugt, sandwich, smørrebrød, buffet, frokostanretninger, varm mad, kaffe, te, øl, vand og meget andet.

Vi samarbejder med dig om at sammensætte lige den forplejning, du har brug for.

Ring til os for nærmere information på tlf. 3634 0379.